torsdag den 16. oktober 2014

Wuhuuuuuuiiiuuuuu!!!!

Det er slet ikke til at få armene ned lige nu!! 
Som nogen af jer nok ved, så har vi i Tørring Rideklub Voltige Team deltaget i OK benzins konkurrence om 50.000 kr som blev delt ud til de ti klubber som fik flest stemmer.. Og vi opnåede en flot 5. Plads! Så har altså lige vundet 5000 kr!!!! 
Det er helt vildt! :D 
Billedet vi deltog med, ser sådan ud -->
Konkurrence gik som sagt ud på at få flest stemmer, men det gik også ud på at bruge sin kreativitet, og lave et OK'sk billede, som relaterer og har lidt samme stil, som OK's reklamer har, du ved, dem man ser i tv ;) med feks "der kommer spyd!" Eller cykelrytterne som bruger kål :) 
Så dette var altså vores påfund ^ en træhest erstatter den levende hest, og for at få bevægelse i den, må vi jo bruge alle team medlemmer til at bære rundt på den, så pigerne ovenpå kunne lave kür, og den "vilde" hest skulle selvfølgelig også styres af en longefører, Charlotte, som også er vores træner :) 
Så det var altså vores ide, og vi synes selv at den blev ret god, og vi fik jo altså så også nok stemmer til at komme i top 10 og vinde 5000 kr til vores team. De 5000 kr kommer nok til at gå til noget nyt udstyr, eller eksterne undervisere, (måske fra udlandet), så vi kan blive endnu bedre til det vi laver, nemlig voltigering :) 

Tusind tusind tak til alle jer som tog jer tid til at stemme på os, og dele budskabet, det er helt vildt den opbakning og støtte der er bag vores team :) 


OK laver endnu en lodtrækning, som går til den klub med det mest OK'ske billede, dem som vinder den pris, får også tildelt 5000 kr :) 
Og den forsøger vi da helt klart også at få fat i!! Så kryds fingre for os! Og gå gerne ind på OK benzins facebook side, og kommentér deres opslag, med at Tørring Voltige Team skal vinde for bedste OK'ske billede :) 

Vi krydser ihvertfald alt hvad krydses kan!! :) 

Tørring Rideklub Voltige Team - "vi er ikke  verdensmestre, men sammen er vi go'e"

tirsdag den 17. juni 2014

Stævne i VKT 13-15 juni 2014

I weekenden har vi - Tørring Rideklub Voltige Team været i Hvejsel ved Jelling, til voltige stævne. Vi har afsted med holdet Alhvor, holdet Technor og tre individuelle. Med os havde vi hestene Cairo og La Boheme Eg.
Technor er det hold som jeg er selv er en del af, vi er et hold på 6 personer. Leon Lynnerup, Denice Præstgaard, Anna Hoe, Laura Frandsen, Joanna Fiddy og mig selv. Joanna er vores nye flyver og har ikke været på holdet ret længe, men hun er utrolig hurtig til at lære og vi ser fremskridt ved hver træning! :) så dejligt! (gid alle vi andre også kunne lære nye ting så hurtigt ;))
Som vi plejer brugte vi i weekenden hesten La Boheme Eg, som til dagligt bare går under navnet Boheme, Fred, eller Freddy :) Kært barn har mange navne ;)
Vi har ikke startet stævne siden sidste sæson, tror sidste stævne var engang i september 2013, og siden da har vi knoklet og knoklet på at blive bedre og mere sikker i vores kür, og ikke mindst meget bedre i vores obligatoriske øvelser, da det egentligt er der det halter mest, ifht at skulle kunne følge med de andre hold på det høje niveau. Vi har selvfølgelig også brugt en masse tid henover vinteren til at finde en ny flyver, og det lykkedes os faktisk først 1-2 måneder før stævnet her i weekenden, så Joanna har haft travlt med at lære :)
Vi skulle i weekenden for første gang starte 2** senior gruppe, hvilket er det andet højeste niveau overhovedet i voltigering, så vi var rigtig spændte. I denne gruppe, 2**, laver man både obligatoriske og kür i galop. Det gik faktisk også rigtig godt for os, synes vi selv. Og nu har vi en pejling om hvor vi ligger ifht de andre hold og hvad vi skal hjem og arbejde videre på. Vi lå ikke så langt fra de andre hold som  vi faktisk havde troet vi ville gøre, så det var rigtig fedt ;) Nu skal vi bare hjem og træne træne træne, svede svede svede, og træne træne træne :) Så må vi se hvornår vi er klar til at komme til stævne igen :) det er sådan at når man kommer op i de høje klasser, dem som man kalder stjerne klasser, skal man have et bestemt antal point både i obligatorisk og i kür for at blive i klassen, og hvis man får over til 2 stævner eller mere, må man rykke op, men hvis man får mindre point til 2 stævner, skal man rykke ned. Og vi kan ikke helt følge op på de point vi skal have ifht obligatoriske, så derfor vælger vi at træne træne træne, inden vi skal starte stævne igen, da vi bestemt ikke har lyst til at rykke ned :(
Vi sluttede weekenden med en endelig karakter på 6,010 point, hvilket ikke er dårligt, men heller ikke godt nok :)

Det andet hold som var med i weekenden var holdet Alhvor. De er sponsoreret af min mosters firma, sjovt nok af samme navn, Alhvor. Det er et firma som laver landets flotteste rosetter, de sælger rhinsten, swarowski sten, og en hel masse andre kreative ting, tjek deres side ud på facebook og giv dem et like, så du kan følge med i hvad der sker på deres side. --> https://www.facebook.com/ALHVOR?fref=ts
Holdet Alhvor består af Julie Bak, Julie Kristensen, Natasja Nygaard og Emilie Rasch.
For anden gang i denne sæson, (sæson 2014), startede Alhvor i gruppe E. Det er en gruppe hvor man laver obligatoriske i galop, og kür i skridt. Og for anden gang i år, fik de virkelig sparket røv ;) Alhvor har virkelig bevist i denne sæson, hvor meget de har knoklet igennem vinter halvåret og hold nu op hvor det har båret frugt :D Alhvor vandt suverænt deres klasse, hvilket de også gjorde til stævnet i Esbjerg den 16-18 maj ;)
Da de efter sidste sæson fik lov til at skulle rykke en gruppe op, og derved nu skulle til at lave obligatoriske i galop, var i teamet en del skeptiske over om de nu også var helt klar til det, de var jo bare vores ''lille'' hold, med de ''små'' piger på :) men man kan vidst ikke helt kalde dem små længere, (hvilket de også flere gange har prøvet at forklare os ;)) De er virkelig vokset med deres opgave og de har virkelig knoklet for at komme dertil hvor de er nu, og for at komme på podiet :) og så tilmed på 1. pladsen til begge stævner, SÅ SEJT TØSER!! :D Alhvor sluttede med en samlet score på 5,726 hvilket er godt og meget i en gruppe som deres, og hvilket var langt over de andre hold i gruppen :) Så vi er i teamet rigtig stolte af vores ''lille'' hold som pludselig ikke er så små længere. De kører med temaet Matroser, og det forstår de også at fuldføre fuldt ud :) Nå ja, jeg skal jo ikke glemme hesten, som nærmest næsten er det vigtigste jo ;) Alhvor er på hesten Cairo, som egentligt også har haft en lang vej hvad angår hans træning. Han har længe haft svært ved at koncentrere sig når han var på banen, hvilket ofte gjorde det svært for udøverne at lave noget på ham, men han er virkelig også vokset med sin opgave, hvor han nu skal lave galop arbejde, og det er rigtig godt til ham :) de sidste to stævner har han gået suverænt, og han har virkelig bevist at han er værd at arbejde med :)

Som individuelle var der Laura Frandsen, Natasja Nygaard og mig selv. Vi startede ligeledes på hesten Cairo. Ved individuelle skal man lave både obligatoriske og kür i galop, og det klarede Cairo MEGA godt. Må indrømme at jeg faktisk var lidt skeptisk over at skulle starte enkelt på Cairo, plejer enten at starte på Fantaghiro, min egen, eller på Boheme, når vi ikke har haft holdet med. Men efter denne weekend, er jeg blevet helt vild med ham ;)
Hvad mig selv angår, havde jeg en suveræn weekend med nogle suveræne runder og endte med en samlet score på 6,114 point og en 2. plads. Hertil skal der lige nævnes at Cairo under min kür om søndagen, gik så godt, at han fik 7,4 point! hvilket er super godt! og Cairo's hidtil højeste point og en virkelig god hestekarakter, (og højere end Bohemes, som plejer at være den af vores heste som før højest). Så her kan i virkelig se hvad jeg mener med at Cairo har gået helt suverænt i denne weekend :) Mit tema er Tomb Raider. Efter weekenden ved jeg også hvad jeg skal hjem og arbejde videre med, og mon ikke jeg skal have arbejdet videre på mit tekniske program, for i teorien skal jeg faktisk op og starte 2**, da jeg har fået nok point til at rykke op, (fik jeg faktisk allerede efter sidste sæson) men da de 2** nu også skal lave teknisk, fik det godt nok taget modet lidt fra mig, for hold nu op hvor er det svært ;) men efter denne weekend har jeg fået modet lidt tilbage, og jeg vil tage hjem og træne videre på det ;)

Natasja havde også nogle rigtige gode runder i denne weekend, og endte på 6. plads med 5,669 point i children 1*. For Natasja var det anden gang hun skulle starte som enkelt, (hun startede også i Esbjerg i maj) og man kan også ved hende se, at hun rykker sig fra gang til gang. Hun har lært rigtig meget af at være blevet individuel, så det er rigtig fedt at følge hendes arbejde derhjemme og til stævner, og se når det lykkes for hende :)
Laura startede også enkelt for anden gang i år, (hun har dog startet enkelt nogle flere gange i løbet af de sidste sæsoner), men det er først nu at Laura har trænet seriøst målrettet enkelt træning. Og man kan ihvertfald også her se, at Laura har rykket sig utrolig meget. Det har givet hende en hel anden bevidsthed omkring voltigeringen og omkring hende selv, og meget mere selvtillid. Hvilket også kan mærkes når vi træner med holdet, så det er en win win at Laura er blevet fast enkelt ;) Laura endte med en score på 6,080 point. Hele weekenden lå Laura og en anden i hendes klasse og slås om 1. pladsen, de lå virkelig virkelig tæt, og skiftedes lidt til at ligge 1'er og 2'er. Desværre blev Laura lige slået på stregen og måtte ''nøjes'' med en 2.plads. Men det er bestemt heller ikke dårligt! Laura fik nogle rigtig gode point og nogle rigtige gode runder. Næste gang, så snupper hun 1. pladsen ;)

Det er altid lidt sjovere når man har nogle at dyste med som man er meget lig med niveau mæssigt, så er der virkelig noget at kæmpe om ;)

Så skal der selvfølgelig også lige lyde en stor ros til vores træner og lonegører Charlotte Præstgaard, min mor, fordi hun som altid står på pinde for os ;) og gør alt for at det skal gå os godt :D og tak til alle vores hjælpere, som har været med, kun for at hjælpe, gøre det nemmere for os udøvere og ikke mindst for at tage med og støtte teamet og vise jeres opbakning, det er SÅ fedt at i gider taget med selvom i ikke selv skal på banen ;)

Men alt i alt var det en rigtig god weekend med gode runder og en masse ny erfaring, som vi skal hjem og træne videre på :)
Hele weekend som vi i telt, hvor vi havde lavet en rigtig fin Tørring lejr, så det var simpelthen så hyggeligt at være afsted, frem for at sove på en skole i et klasseværelse eller gymnastiksal, langt væk fra stævnepladsen. Her kunne vi sove på stævnepladsen, og hele tiden være tilstede, det var rigtig fedt :)

Tjek vores facebook side ud for billeder fra weekenden, flere vil komme :) Du kan også se videoer fra hele weekenden og alle vores runder :)
Husk altid at følge med på vores facebook side om hvad det er vi går og laver, for det er den som bliver opdateret oftest ;) og den bliver også opdateret løbende under stævner og div. arrangementer :) Så hold jer opdateret --> https://www.facebook.com/TorringRideklubVoltigeTeam?ref_type=bookmark

Her et billede af holdet som jeg er på - holdet Technor - Fra venstre: Joanna Fiddy, Mig(Stephanie Præstgaard), Laura Frandsen, Anna Hoe, Denice Præstgaard, Leon Lynnerup, Boheme og longefører og træner Charlotte Præstgaard. Med temaet King Arthur.

tirsdag den 15. april 2014

The day after...

Igår havde vi åbenthus i Tørring Rideklub Voltige Team! Vi har brugt lang tid på at forberede os, så vi kunne lave et fedt og spændende show, som kunne give et godt indblik af hvad det egentligt er vi laver i vores team :) 
Fra kl 14 - 16 ca havde vi kom og prøv, hvor der var voltige undervisning på træhest for dem som godt kunne tænke sig at prøve voltigering.
Kl 17 - 19 havde vi så show, som bød på diverse opvisnger fra alle hold, både de store hold, men også de helt små miniput hold, som simpelthen var såååå nuttede ;-) så havde vi også nogle individuelle som viste deres kür og vi havde Dina som lavede et show med hendes frieser også havde vi en synkron træhest kür, hvor vi af vores piger laver kür på her deres træhest, og de lavede samme kür, derved det synkrone :-) det var så fedt! Så havde vi også nogen som sang og der var et lille indslag med vores bette pony maskot Babyboy, som viste hvor cool han er :-) 
Der var rigtig mange fede indslag og det var et fedt og succesfuld show! Der var lidt over hundrede tilskuer som havde fundet vej ud til vores sted, for at SE OS!! Wow!!! :-D 
Det var en super fed dag og det er helt bestemt noget som vi vil fortsætte med de kommende år, så hvis du ikke lige fik lettet rumpen ud til vores åbenthus i år, så skulle du tage at holde øjne og øre åbne for næste års dato og komme ud til os der :-) vi lover det er turen værd :-) 

I får lige "lidt" billeder fra eventet :) flere billeder kan ses på vores facebook side Tørring Rideklub Voltigeteam















lørdag den 11. januar 2014

Voltige event i TørringVoltigeTeam



Undskylder meget den lange periode uden indlæg på siden, det er skam ikke fordi vi ikke har haft gang i en hel masse, for det har vi :O) Jeg har bare været en anelse sløv i betrækket, og det er hvad angår ALT ;O) Men men men, nu er jeg altså kommet igang igen. Min dejlige træningspartner Anna Hoe fik givet mig et spark bagi og har fået mig igang med at træne igen (hvilket har været hårdt, men godt at komme igang med) og så fik hun mig også til (med tvang skal lige siges) til at skrive indlæg igen ;)

igår og idag har vi været/er stadig igang med, at gøre klar til breddesamling 2014. Breddesamlingen er en stor træningsweekend, hvor alle voltigeklubber i landet har mulighed for at deltage. Træningsweekenden er indendørs, dvs. uden hest. Vi har dog vores dejlige træheste med ;)
Til breddesamlingen laver man forskellige slags træninger, bl.a. er der moduler med træhest træning både obli. og kür, så kan der være moduler med boksning, karate, ballet, smidighed, hår-makeup, dans, drama og alt muligt andet, som på en eller anden måde kan være linket til voltigering :)
Det er op til den afholdende klub at bestemme hvilke moduler der er. I år er vi, TørringVoltigeTeam dem som skal afholde træningsweekenden :)
Vi har alle været igang med forberedelser. I køkkenet har de voksne været igang med at lave boller og fastalavnsboller og div. madting som kan laves på forhånd til weekenden. Nogle har været igang med at lave skilte som skal hænge på klasseværelse hvor de forskellige klubber skal sove. Da vi skal holde det på en skole, laver vi skilte til at hænge på dørene med de forskellige navne til de forskellige klubber, det blev nogle ret fede resultater der kom ud af det :)

Nogle andre har været igang med at sy. De har syet skoposer til vores gymnastik sko, så der kan være styr på dem til stævner. Skoposerne får til stævner plads i de flotte boksgardiner, som vores sy folk også er igang med at lave. 
De små øver på livet løs på træhesten med kür, de er meget opfindsomme og kreative :)
Leon er igang med at lave designet til vores breddesamlings t-shirt, som alle har mulighed for at købe :) 


Lige et lille stemningsbillede fra de forskellige små værksteder :b

Husk at holde jer opdateret om hvad TørringVoltigeTeam går og laver :)
Instagram: ToerringVoltigeTeam

og følg med her på bloggen og på min instagram: stephaniepraestgaard

søndag den 10. november 2013

Voltige stormøde

Idag er vi til voltige stormøde i Odense, på Dalum Landbrugsskole. Som representanter fra Tørring Rideklub Voltige Team er vi mig, Leon Lynnerup, Jeanet Nygaard Rasmussen og Charlotte Præstgaard. 
Dagens program lyder på:
10.00-10.15: Velkomst af formand Lasse med dagens program
10.15-11.10: året 2013
11.25-11.45: kalender 2014
11.45-12.15: budget 2014
13.15-14.30: indsatsområder 2014
14.45-16.00: indsatsområder 2014
16.00-16.30: oplæg ved Charlotte Præstgaard
16.30-16.45: afrunding og afslutning

Lige nu er vi igang med at gennemgå udfordringer vs forbedringer fra sæson 2013 til 2014.
Bl.a. har det i sæson 2013 været meget frustrerende at reglementet først udkom i marts, faktisk samme dag som årets første stævne. Til sæson 2014 er vi så blevet lovet at reglementet udkommer i januar, jubiiii!!!!


lørdag den 26. oktober 2013

i fuld gang!

Vi er som sagt til longefører kursus i VKT i Hvejsel/Jelling og vi har været igang med en masse og er nu igang med en hel masse mere! :)
Igår startede vi med aftensmad, hvorefter Julie som er rytter/hestepasser i VKT holdte et oplæg omkring træningen af en voltigeringshest. Det var et spændende oplæg som specifikt gik ind og fortalte om de øvelser man kan lave til at træne de muskler som man specielt bruger i voltigering.

Træningsplan for Boheme - langsigtede og kortsigtede mål

Teori over Bohemes træning

Gode øvelser - som kan laves på forskellige måde - både som løsgørende og som opstrammende/muskelbyggende

Idag startede vi op med et kort oplæg ved Annick Ladefoged som er coach. Hun fortalte kort hvem hun er, hvordan hun er tilknyttet til sporten og heste, hvad coaching er og hvad man kan bruge det til.
Hun skulle coache os longefører på skift, hvor man havde mulighed for at snakke om det man nu havde lyst til.

Derefter havde vi et kort oplæg ved Betina Nielsen som har været longefører i mange år, bl.a. har hun været longefører for Rikke Laumann i mange år og nu er hun for et hold i VKT. 
Hun lavede et lille oplæg om alternative træningsmetoder på volten, som vi så skulle ud og prøve i praksis med vores heste bagefter.



Disse ark fik vi udleveret af Betina. Det er billeder af hendes egne heste, hvor hun  har været ved at træne med nogle andre metoder på volten. Hun havde f.eks. en hest som havde tendens til at trække i hende i longen, derfor satte hun en "tunnel/sti" op, af bomme, som den skulle løbe igennem. 
For bedre bagbens aktivitet kan man bruge bom arbejde på volten og evt. få hesten til at skulle trave eller galoppere over en pressening. 
Det var rigtig fedt at prøve og se at hestene skulle koncentrere sig meget mere og arbejde meget mere og bruge deres krop, end når de "bare" går rundt på en kedelig volte. 


Lille video af Cairo, som især havde godt af lidt ekstra træning, da han tit har svært ved at koncentrere sig. Han var super dygtig til det! Han var også den hest som havde flest "forhindringer" rundt på volten. Han lignede ihvertfald én der havde det sjovt :)!
Miss Back som vi også havde med, var også rigtig god til det og det at hun skulle trave igennem "tunnellen" gjorde at hun faktisk løb langsommere og tilsidst løb en dejlig trav, istedet for det hurtige tempo hun normaltvis løber i ;)
Boheme havde lidt svært ved tunnellen, da han samtidig blev tvunget til at gå frem i sin trav, hvilket han har utroligt svært ved, men han gjorde sit bedste og blev god til det tilsidst :)


De sidste par timer har mig og Anna så siddet og skrevet en masse noter og guldkorn ned på papir til vores træningsplan. Igår tog vi billeder af en masse øvelser, som vi så idag har skrevet lidt til, så det er nemmere at vide hvordan vi skal lave øvelserne når vi træner. 
Vi har både lavet øvelser til smidighed, styrke, opvarmning, puls og til de obligatoriske øvelser. Vi fik en masse guldkorn af dommer Anna Sundby, da hun var og træne os (Technor) i søndags, og det er så det vi har været ved at skrive ned, så vi rigtig kan bruge det :)

Tror vi har fået lavet 10 siders noter indtil videre ;)

Fra det Amerikanske voltigerings blad; Equestrian Vaulting. (fedt at de har et voltige blad!!) 
Gode sider til at lave afspring :)
Fra det samme blad; her til at forbedre sin mølle.

                                                                               
Video af Rikke Laumann; god øvelse til at øve forlæns sving.

Senere skal vi høre et oplæg fra en hestemassør. 
Så vi har fået en masse nye redskaber vi kan bruge til vores daglige træning. Og der er endnu en dag imorgen ;) imorgen skal vi undervises i longering af Lasse Kristensen og bedømmes af domme Lise Berg. 

Det var vidst det for nu :)

fredag den 25. oktober 2013

På vej til kursus!

Idag er vi igen på vej! Denne gang er vi på vej til VKT - voltige klubben Thommysminde som ligger ved Jelling/Hvejsel, hvor vi skal på longefører kursus. Det er mor, mig og Anna der er afsted som aktiv, vi skal undervises i longering og hvad det ellers dertil hører :) Dina og Henriette er med som passiv og kan derved høre alt det vi andre bliver undervist i, den eneste forskel er at de ikke skal udøve det samtidig med.
Hestene vi har med er Boheme, Cairo og Miss Back. Det bliver rigtig sjovt at høre hvad de siger til Miss Back, som jo er vores nye voltige hest. Vi har ikke brugt hende så lang tid, og der er ikke nogen fra de andre klubber som har set hende endnu :) 
Hun løber stadig lidt stærkt når man longerer hende, men tror nu nok hun skal lære at det ikke er en speed test :) 
Når vi kommer derned skal vi starte med læsse hestene af og have noget aftensmad, derefter skal vi høre det første oplæg som afholdes af Julie som er hestepasser i VKT. 
Vi skal lære en masse i løbet af denne weekend og skal nok få skrevet en hel masse og få lagt nogle billeder op.